Annoncér her >>
  



Nyhed


  
Peter Jensen er klar til OL efter træning i London. Foto: Bo Tureby
3-2-1-SPRING!
Forening: DGF Elite og konkurrence
Publiceret af: Katja Thygesen
Dato: 02-08-2012 14:25:22
Kategori: Generelt
  

Så er det nu, det gælder for Peter Jensen ved OL. I dag, torsdag, havde han podietræning, og i morgen, fredag går det løs.

I morgen er det OL-dag for Peter Jensen og de øvrige 15 deltagere i Trampolin-konkurrencen. De indledende runder starter kl. 15, og umiddelbart derefter starter finalerne for herrerne.

Smerter bremser træningen
Peter har været noget udfordret de sidste dage, da hans ryg ikke er helt samarbejdsvillig hvilket har afkortet og begrænset træningerne. Peter har fået massage og været forbi kiropraktoren, men det har ikke gjort nogen mærkbar forskel.

Landstræner Bo Tureby har reflekteret over situationen og har følgende kommetar:

”Der er vist ikke andet at gøre end at forsøge at bide smerterne i sig, og det gik faktisk fint i dag med træningen, så vi er optimister. Vi er jo heller ikke kommet for at træne – kun for at varme op og springe konkurrence.”

Formanden bakker op
Formand for Danmarks Gymnastik Forbund, Flemming Knudsen, har også taget turen til London for at bakke op om DGFs repræsentant ved OL og fortæller, at den danske gymnastik-delegation ved OL er ved godt mod, føler sig velforberedte og er klar til kamp.

Bo Tureby er ligeså entusiastisk som Flemming, og slutter

”Vi glæder os til fredag - det skal nok blive godt”

Du kan følge Peter live fra din computer via dette link



 


 


Delete item?