To danske tumblere leverede lørdag en flot finaleindsats med lutter flotte øvelser, som vi bestemt kan være stolte af.
Christoffer Søgård fra Outrup sprang stabilt med gode transitions sin første øvelse med dobbeltstrakt og lukket fullfull og i anden øvelse med strakt fullout til lukket fullout. Det rakte til en 5. plads på samme pointscore som amerikaneren. De fik samme score i både første og anden øvelse, men da Christoffer havde bedst stil i anden øvelse, var det ham, som fik 5.pladsen efter tie-break reglerne.
I damernes række var de tre første gymnaster et niveau over de andre, men derefter lå fem springere på cirka samme niveau og vanskelighed. Johanne Nørby sprang to flotte øvelser, men springerne lå så tæt, at et par lidt høje whips gjorde, at hun endte på en 7.plads, 0,9 point fra 4.pladsen.
World cuppen blev vundet af Grigory Noskov og Anna Korobeynikova, begge fra Rusland.