Annoncér her >>
  



Nyhed


  
De danske hold blev nummer et, to og tre
Forening: DGF Elite og konkurrence
Publiceret af: Anette Jentzsch
Dato: 20-10-2012 07:41:26
Kategori: Generelt
  

Fredag klarede de danske TeamGym landshold sig rigtig godt i kvalifikationsrunderne ved EM i TeamGym, sammen med de andre nordiske lande dominerede de atter alle rækker.

Det er tydeligt at sporten er opstået i Skandinavien, men der kommer flere og flere lande til. Denne gang deltog Holland for første gang med et enkelt hold, der stillede op i damerækken. Holdet opnåede dog langt fra at komme i finalen, men havde god opbakning fra hallen.
 
Opbakningen gik til alle hold, men selvfølgelig allermest til ens egne. Under fredagens kvalifikationer var det de svenske fans, der jublede og klappede allermest. Hver gang de svenske gymnaster var på gulvet, blev de klappet hele vejen gemmen deres springrunder og der blev jublet højt, hver gang et spring blev sikkert landet, hvilket de svenske damer gør stort set hver gang.
 
Enestående juniordrenge
Hos juniordrengene leverede de danske drenge en enestående suværen præstation ved dagens konkurrence, og blev nummer et med hele 12 point foran Sverige der blev nummer to med Norge på tredjepladsen.
 
Der blev sprunget på et meget højt niveau hos juniorpigerne. Der er virkelig sket meget i de sidste par år på damesiden, en fornøjelse at se. De mange dygtige piger fik også fuld belønning af et begejstret publikum.
 
Kampen om den bedste placering hos juniorpigerne stod mellem Danmark og Island. De islandske piger endte med at slå danskerne, blandt andet fordi en af Danmarks bedste springere landede forkert i trampolinspringene og kom så alvorligt til skade, at hun blev udskiftet, hun manglede tydeligvis til banespringene.
 
Nummer tre hos juniorpigerne blev Sverige. Pigerne fra Tjekkiet måtte siger farvel, da de endte som sidst og dermed ikke kvalificerede sig til finalen.
 
Håbet blev til virkelighed
De danske damer endte på en tredjeplads i dag, lige den placering de havde håbet på forud for konkurrencen, fortæller landstræner Michael Boamah. "Pigerne ydede en kæmpe indsats i dag, og tredjepladsen betyder, at vi skal slutte EM med trampetspring", siger en ovenud tilfreds Michael Boamah.
 
Damelandsholdet er ellers hårdt ramt af skader, kort før EM kom en af gymnasterne til skade og blev skiftet ud med en reserve og under prøvespringene i dag blev en af de gymnaster der er med i alle seks omgange skadet, så den sidste reserve er taget i brug.
 
Efter dagens kvalifikationer kan man kun glæde sig til finalerne i morgen lørdag, som kommer til at byde på fantastisk gymnastik.
 
Se programmet for finalerne her



 


 


Delete item?